☎ Døgnåben telefon: 73 70 62 92 cc@krisecenter-horsens.dk · Bjerrevej 135C, 8700 Horsens

Praktiske oplysninger

Et ophold på Dagnæshus opstår ofte med kort varsel. Det vigtigste er, at du og dine børn kommer i sikkerhed. Du behøver ikke have styr på det hele, vi hjælper dig med resten.

Hvad skal du have med?

Har du mulighed for det, kan du medbringe:

  • Legitimation eller pas
  • Eventuel medicin
  • Lidt skiftetøj
  • Dine børns vigtigste ejendele
  • Eventuelle nødvendige dokumenter

Har du ikke mulighed for at tage disse ting med, er det helt i orden. Det vigtigste er, at du kommer i sikkerhed. Vi hjælper dig med det, du og dine børn har brug for, når I ankommer.

Digital sikkerhed

Hvis det er muligt, anbefaler vi, at du slukker din mobiltelefon, tablet, smartwatch og andre digitale enheder, inden du ankommer til Dagnæshus. I nogle situationer kan digitale enheder bruges til at spore din færden.

Når du kommer til Dagnæshus, hjælper vi dig med at gennemgå din digitale sikkerhed og vejleder dig i, hvordan du bedst beskytter dig selv og dine børn.

Du kan læse mere om digital sikkerhed på siden Digital sikkerhed.

Økonomi

Der er en mindre egenbetaling for opholdet. Kommunen har mulighed for at yde støtte, og vi hjælper dig gerne med at få overblik over dine muligheder.

Hvis du står uden økonomiske midler, sørger vi naturligvis for, at du og dine børn har adgang til mad og andet nødvendigt.

Transport

Hvis du ikke har mulighed for selv at komme til Dagnæshus, gør vi vores bedste for at hjælpe dig med at finde en sikker måde at komme frem på.

Arbejde og uddannelse

Er du i arbejde, under uddannelse eller i et beskæftigelsesforløb, hjælper vi dig med at skabe en hverdag, hvor der er plads til både sikkerhed og dine øvrige forpligtelser.

Kæledyr

På Dagnæshus ved vi, at et kæledyr er en del af familien. Derfor har du mulighed for at medbringe dit kæledyr under opholdet. Kontakt os gerne på forhånd, så vi sammen kan finde den bedste løsning. Du kan læse mere på siden Kæledyr er velkomne.

Har du spørgsmål før eller under dit ophold, er du altid velkommen til at kontakte os. Ingen situationer er ens, og vi gør os umage for at finde den løsning, der passer bedst til dig og dine børn.

Ofte stillede spørgsmål

Koster det noget at bo på krisecentret?

Der er en mindre egenbetaling, og kommunen kan hjælpe. Økonomi må aldrig holde dig fra at søge hjælp. Ring til os, så finder vi en løsning.

Koster det noget at bo på krisecentret?

Der er en mindre egenbetaling, og kommunen kan hjælpe. Økonomi må aldrig holde dig fra at søge hjælp. Ring til os, så finder vi en løsning.

Skal jeg have en henvisning?

Nej. Du kan henvende dig direkte til os uden henvisning. Det kaldes selvmøderprincippet og er din ret efter servicelovens § 109. Du kan også komme via kommune, politi eller læge.

Må jeg tage mine børn med?

Ja. Dine børn er velkomne og får deres egen kontaktperson og støtte under opholdet. Læs mere på siden Børn på krisecentret.

Må jeg tage mine børn med?

Ja. Dine børn er velkomne og får deres egen kontaktperson og støtte under opholdet. Læs mere på siden Børn på krisecentret.

Kan mit kæledyr komme med?

Ja, efter aftale. Ring til os, så finder vi ud af det praktiske. Dit dyr skal ikke være grunden til, at du bliver i volden. Læs mere på siden Kæledyr er velkomne.

Kan mit kæledyr komme med?

Ja, efter aftale. Ring til os, så finder vi ud af det praktiske. Dit dyr skal ikke være grunden til, at du bliver i volden. Læs mere på siden Kæledyr er velkomne.

Kan jeg henvende mig anonymt?

Ja. Du kan ringe anonymt og bare tale med os, uden at det forpligter dig til noget. Du har mulighed for anonym indskrivning.

Kan jeg henvende mig anonymt?

Ja. Du kan ringe anonymt og bare tale med os, uden at det forpligter dig til noget. Du har mulighed for anonym indskrivning.

Hvor længe kan jeg bo på krisecentret?

Et ophold er midlertidigt og varer så længe, det er nødvendigt for, at du kan etablere dig i trygge rammer. Længden aftaler du løbende med din kontaktperson.

Hvor længe kan jeg bo på krisecentret?

Et ophold er midlertidigt og varer så længe, det er nødvendigt for, at du kan etablere dig i trygge rammer. Længden aftaler du løbende med din kontaktperson.

Ring til os. Vi svarer hele døgnet

Du kan altid ringe, også anonymt. Vi lytter og hjælper dig videre.

Forlad side